I dag er en ganske særlig dag!
For præcis 50 år siden stiftede værktøjsmager Kell Rasmussen virksomheden K.R. Stålrør i Lystrup. Det startede med produktion af havemøbler i stål og blev senere, på opfordring fra markedet, omlagt til produktion af hospitals- og plejesenge. Et skifte, der faldt Kell Rasmussen meget naturligt. Tanken om at kunne hjælpe syge mennesker tiltalte ham og blev en ren drivkraft – en drivkraft som har fulgt virksomheden lige siden.
Fabrikken flyttede i 1974 til den nuværende lokation på Mågevej 16 i Hadsten og K.R. Stålrør blev nu til K.R. Hospitalsudstyr. I 2019 fusionerede K.R. Hospitalsudstyr med søsterselskabet AJ Stole/DARO og blev samlet under navnet able nordic a/s med hovedsæde i Hadsten.
KR-sengene er og forbliver et stærkt varemærke for os og i dag fejrer vi vores flotte 50 års jubilæum.
En særlig dag, kræver en særlig fejring – dog kun internt i første omgang – da Coronaen stadig spøger. Fabrikken er i dag pyntet op med flag og historiske billeder og senere skal vi alle – på behørigt afstand – nyde lidt godt til ganen og mindes de 50 år der er gået. En større fejring ventes næste år, da vi har mange vi gerne vil se og som har betydet noget særligt for virksomheden gennem tiden.
Læs artiklen fra ByensNyt: https://byensnyt.dk/8370/nyheder/erhverv/kr-runder-et-skarpt-hjoerne/
Læs mere om KRs historie: https://www.krbed.dk/om-os-kr/historien-bag/